Vores ESG politik

Vores ESG politik skal sikre en ordentlig og bæredygtig måde at drive virksomhed på. Vores ESG politik skal være med til at udvikle os som en ansvarlig virksomhed.

Vi er os bevidste om, at vi som virksomhed er en lille spiller i et stort marked. Alligevel ønsker vi at tage ansvar og være en ansvarlig virksomhed, der tager hensyn til miljøet, social ansvarlighed og god virksomhedsledelse. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel, også selvom vi er en mindre virksomhed.

Politik for bæredygtighed og miljø

At inddrage bæredygtighed og miljøvenlig tilgang til vores investeringsbeslutninger handler om at bidrage til en bedre og mere bæredygtig verden. Vi ønsker at lave attraktive investeringer, både når det kommer til at investere i nye ejendomme og også når det kommer til at optimere eksisterende ejendomme.

Vi mener, at energioptimerede ejendomme er afgørende for at tage hensyn til miljøet, og vi mener ikke, at vi skal gå på kompromis med afkastet af investeringer, når arbejdet udføres korrekt. Derfor ønsker vi at tage bæredygtighed i betragtning ud fra et perspektiv om værdiskabelse.

Vores investeringer og tilgang til at drive forretning indebærer at vi optimerer både eksisterende ejendomme og deres drift ved at reducere ressourceforbrug og omkostninger. Det gør vi blandt andet ved at udvikle lejepotentialet ved ombygning og renovering. Der tages hensyn til både ressourceforbruget på lang sigt og på fastholdelse af lejere.

 

Politik for sociale forhold

Det er vores mål at tilbyde trygge og langvarige lejeboliger af høj kvalitet. Vi ønsker at skabe et boligmiljø, hvor der er plads til forskellighed og hvor der er gensidig respekt for hinanden. Vi investerer i boligudlejningsejendomme med en mangfoldighed af lejere, uanset civilstand, alder, køn og tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ønsker at tilbyde lejemål, som vores lejere har råd til at bo i. Vi skaber rammerne for et inkluderende miljø, hvor vores lejere kan føle sig trygge og bo i lang tid. Vores filosofi er, at gode lejemål tiltrækker de bedste lejere.

Politik for god ledelse

Vi lægger stor vægt på gennemsigtighed i vores arbejde og kommunikation med lejere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Vi er altid åbne for at besvare spørgsmål og henvendelser fra vores lejere vedrørende vores arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed. Vi følger anbefalingerne for corporate governance, der er udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse. Vores mål er at fremme værdiskabende og ansvarlig ledelse, således at vi kan drive en virksomhed, som alle interessenter kan have tillid til.

Har du spørgsmål?

Ring +45 21 74 98 72

eller send en mail til
kontakt@grevang-ejendomme.dk

Vil du vide mere?

Læs mere om Grevang Ejendomme og vores historie

Har du spørgsmål eller ønsker uddybende svar? Du er altid velkommen til at kontakte os.

Kontakt os Om os